Spejlægstærte med stuvet spinat, feta og bagte tomater | By Bak
Hverdagsmad, Lately, Opskrifter

Spejlægstærte med stuvet spinat, feta og bagte tomater

July 12, 2017

Jeg deler her en opskrift på en skøn tærte med spejlæg, modne tomater, stuvet spinat og feta. Perfekt til sommerens hyggelige og lette måltider.

Jeg elsker tærter, især om sommeren, og jeg elsker de mange muligheder man har for st sætte sit eget præg på resultatet. Tærter smager godt, kan nydes både kolde og varme og er således perfekte både til madpakken, aftensmaden og en picnic – ikke mindst fordi man kan lave den i forvejen og dermed fokusere på sprødt, grønt tilbehør. 

Tærten her lavede jeg for nylig med en færdigkøbt butterdejsbund. Det gav mest mening på dagen med en færdigkøbt, men når tiden er der til det, laver jeg nu ellers gerne min egen tærtedej.

Opskrift på spejlægstærte med feta og spinat

Butterdej
Stængel med cherrytomater
1 dl fløde
3 store håndfulde frisk spinatblade
Salt
2 spsk fetaost
3 æg

Start med at tage butterdejen ud på bordet, så den kan finde en temperatur, der giver dig mulighed for at arbejde med den. Fordel den så på bagepapir og buk kanterne op, så de stopper væksten fra indholdet i at glide ud.

På en pande stuves fløde, lidt salt og frisk spinat ved medium varme. Når spinaten falder sammen slukker du for varmen og hælder det i den ene ende af din tærte.

Med en gaffel brydes feta ud over cirka 1/4 af tærtens bund. Slå 3 æg ud i den anden ende og læg en stængel med cherrytomater, som først har fået et snit i hver tomat, som får dem til at bløde lidt.

Bag ved 180 grader i cirka 20 minutter eller kortere, hvis du vil have blommen til at flyde ud, når du serverer tærten.

Jeg holder ferie disse dage, så nær over med mig, hvis jeg svarer langsommere end normalt. Det er lidt usikkert med wifi’en her hvor vi er – dejlig dag til dig, klem fra Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Nina July 12, 2017 at 13:59

    Ser super lækkert ud – og nemt. Skal helt sikkert prøves. 🙂

  • Leave a comment

    %d bloggers like this: