At bestille kreativitet med posten… | By Bak
Børn, DIY, Lately

At bestille kreativitet med posten…

May 13, 2017


Vil du gerne give børnene lidt kreatid men løber du panden mod muren enten pga manglende ideer eller overskud? Her er et næsten guddommeligt tip, som jeg er særligt glad for at dele med dig.

Jeg elsker klippe-klistre, og det gør mine børn sjovt nok også. De er blevet så store nu, at de kan en masse selv, og vi har jævnligt hele spisebordet fyldt op med voksdug, limpistoler og glimmer. Alligevel spørger de mig jævnligt efter inspiration, “hvad skal jeg nu lave mor?”, og mange gange kan jeg mærke, at jeg selv bliver en stopklods for deres kreativitet, fordi jeg ikke lige selv er i humør til at tænke på kreaprojekter. Det har ærgret mig mange gange, fordi jeg altid selv har fået meget ud af at sidde med kreasyslerne, også som barn, hvor jeg altid producerede, og jeg ønsker ikke at være stopklods for børnene. 

Det har vist sig, at der findes en løsning derude, som er mere end genial. Et koncept, hvor man har abonnement på kreativitet, således at du hver måned får tilsendt månedens Kreakasse med 4 projekter inden i. Alt er pakket og klar med illustrerede vejledninger og materialer, så det er lige pludselig helt overkommeligt at sætte ungerne igang med noget kreativt. Herhjemme har vi fået lov at prøve kræfter med Kreakassen, som nu for 2. gang har tilsendt os månedens kreakasse. Der er allerede kommet flere fine ting ud af det, men vigtigst af alt, har jeg glade trunter!

Fordelene ved at abbonere på Kreakassen:

  • Aflastning i idefasen
  • Aldrig mangle materialer
  • Gemmes i de tilhørende charteks, så man nemt kan vende tilbage til projekterne senere
  • Hyppigere kreatid

Se abonnementsmulighederne her

Denne weekend er en god kreamulighed, og allerede i går var de overordentligt produktive, hvilket du også kan se i min Story på Instagram. Når jeg står op (ligger stadig i dynerne!!) viser jeg de færdige projekter, de fik produceret i går, så husk at kigge forbi min Story (@bybak) senere. Jeg lader pigerne selv vælge mellem projekterne, men der er blandt andet nogle fine bogmærker, som jeg forestiller mig, de gerne vil lave, nu hvor bøger pludselig har fået en stor plads i deres hverdag. Den store, lækre blok med tuscher er herfra.

Rigtig dejlig lørdag til dig, knus Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

You Might Also Like

No Comments

Leave a comment

%d bloggers like this: