Det sydlige Dubai med marina og strand | By Bak
Dubai, Rejser

Det sydlige Dubai med marina og strand

April 15, 2017

Opsamling på de bedste glimt fra vores dag ved Dubai Marina og JBR beach.

På vores tur til Dubai valgte vi den ene dag at tage på tur ved marinaen. Det ligger i den sydlige ende af byen også nær Palmen og Sejlet, så området er eksklusivt og nyt. Foruden marinaen, der består af en kæmpe indsejling og efterlader en omkrans på flere kilometer, finder du både boligområder, strand, hoteller og shopping. 

Vi nød virkelig dagen her, ikke mindst fordi solen skinnede fra en skyfri himmel denne dag. Vi var i udgangspunktet ikke så heldige med vejret den uge, vi var i Dubai, så det var dejligt at opleve byen i ren solskin også.

Strandpromenaden ved JBR Beach

Strandpromenaden ved JBR Beach strækker sig langs vandet med udsigt til Palmen og områdets luksushoteller. Her er masser at se på lige fra strandgæster, kameler, du kan købe en ridetur på, restauranter og shopping. Der er tænkt på det hele, så ikke alene er de offentlige toiletter i orden, men du finder også solcreme på tap til fri afbenyttelse just in case, du har glemt den på hotellet.

Marinapromenaden er knap så turistet, men det betyder ikke, at du oplever en decideret lokal autencitet. Her er masser af wow at få øje på, men også legepladser strategisk placeret i skyggen under de store broer, der krydser indsejlingen. I havnen ser du skibe, luksus yachts og på sidelinjen skyskrabere med boliger, der især er beboet af expats. Det var ret dejligt lige at tilbringe lidt tid hernede, fordi det var mere stille og så synes jeg altid det er sjovt at sidde på en bænk og studere de herboende, he he.

Gaderne omkring JBR Beach byder på shoppecentre, sportsbutikker og spisesteder, men derudover også en kæmpe trappe med et gigantisk vægmaleri, som pigerne kaldte for slottet. Et oplagt sted til at lade kameraet knipse et par gange.

Pigerne fik selvfølgelig en tur på kamel, hvilket vi betalte en formue for og en italiensk is, som vi også betalte en formue for. Sådan er det nu engang, når man bevæger sig rundt i den eksklusive del af byen, ikke?!

Se mine andre indlæg/guides til Dubai her

I Stavanger, hvor vi befinder os i dag, ser bybilledet en anelse anderledes ud, og de lover heldagsregn i dag, så den planlagte tur ind til byen kan gå hen og blive lidt af en udfordring. Kryds lige fingre for et par tørre øjeblikke ind imellem, ikke?! Klem her fra Norge 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

You Might Also Like

No Comments

Leave a comment

%d bloggers like this: