En liste over de bedste spisesteder på Amager | By Bak
Lately, Spisesteder i København, Steder i København, Steder på Amager

En liste over de bedste spisesteder på Amager

May 25, 2016

De bedste spisesteder på AmagerCopyright

Selvom mange har fordomme mod Amager, så kan ingen altså løbe fra, at her er temmelig skønt her på øen. Vi har heldigvis også en række af gode og unikke spisesteder, så her er min liste over de bedste spisesteder på Amager.

(Listen blev sidst opdateret i marts 2017)

Amager har altid været skydeskive for mange fordomme og negative associationer. “Lorteøen” har da også været bagest i køen i mange år, både i relation til byfornyelse og faciliteter. De seneste 10-15 år er det dog blevet et mere attraktivt og moderne Amager, som heldigvis rigtig mange elsker og flytter til. Det var en tilfældighed, der førte mig til Amager, men som fynbo må jeg sige, at jeg har fundet den perfekte pakke med lidt nærmiljø a la Fyn og masser af hovedstad. Vi er jo rent faktisk bare en cykeltur fra København K og ligeså med Amagerfælled, Amager Strandpark og endda kort vej til lufthavnen.

Noget, jeg synes, der har manglet på Amager, er lækre butikker og spisesteder, men især det seneste års tid, er der også sket positive ting på det område. Vi har efterhånden en rigtig god håndfuld udvalg af take awaysteder, restauranter og cafeer, og jeg tænkte at jeg ville dele mine favoritter med jer her i dag

Bedste take away på Amager

Bosskok sushi & wok – vores lokale sushipusher, som i den grad lever op til vores forventninger om kvalitet og lækre smagsvarianter. Vi benyttede os af dem til vores cocktailfest for nyligt, hvor samtlige gæster var begejstrede for madens kvalitet. Det er lidt billigere end Sticks’n’sushi, som vi også er meget begejstrede for herhjemme.

Jagger Amagerbrogade 128
Vesterbro er flyttet til Amager i form af de påståede bedste burgere i byen. Om det nu også er den fulde sandhed, skal jeg ikke sige med sikkerhed, men jeg har smagt dem og de er gode!

Jasmin RICE Amagerbrogade 204B
Super god thailandsk mad, både med mulighed for at sidde i restauranten og som take away. De har nyligt åbnet en afdeling på Nørrebro også. Jeg er vild med Chicken Cashew, Massaman og naturligvis med forretterne.

Punjabi Amagerbrogade 188
En indisk take away, som bruger mange, friske grøntsager og i øvrigt giver en super venlig service. Her henter vi jævnligt mad, hvor den klassiske butterchicken står i højeste kurs og med Pappadums som tilbehør.

Sticks’n’Sushi Krudthuset Amager Strandvej 110
YES! Vi har fået Sticks på Amager, og jeg har indviet den mere end 1 gang. Krudthuset er et charmerende hus ved stranden, hvor atmosfæren er holdt let og casual – maden er præcis som vi kender den, nemlig i top! Nu står den under take away, men det er jo i lige så høj grad et skønt spisested…

De bedste spisesteder på Amager

Bedste spisesteder på Amager

Cofoco Italy – Reberbanegade 3
En af mine favoritsteder, når vi som familie skal spise godt, og stadig føle at børn er velkomne. Elsker deres båse med de smukke marmorborde, og jeg elsker deres ravioli

Wulff & Konstali – Lergravsvej 57
De har en virkelig fin og familievenlig brunch, ikke mindst med lækre Hansen Is til børnene og mulighed for at sidde udenfor. Jeg er fjollet med deres avokado med sesam og flagesalt…

Mad og Kaffe Tyrolsgade 6
Populær morgenmadscafé med skønt menukort, som du plukker fra alt efter smag og størrelsen på din sult.

Broders – Amagerbrogade 146
En kombination af vinbar og butik med specialvarer indenfor øl, vin, snacks og marinader med udenlandsk eller eksklusiv herkomst.

Ingolfs kaffebar – Ingolfs Alle 3
om jo nærmest er min nabo, og et sted jeg jævnligt hænger ud – ikke mindst for at arbejde lidt uden for hjemmet, og holde møder med andre. Skønt, skønt sted med super god kaffe og lækre retter. Senest fik jeg en lækker risotto med blomkål, mums.Brunch på Amager De bedste spisesteder på AmagerBrunch på Amager_De bedste spisesteder på Amager

Foruden de nævnte, så er vi berigede med både Meyers Bageri, som i øvrigt laver fantastiske pizzaer, Lagkagehuset og Holms Bageri, ligesom vi har det populære Ismageriet, hvor der altid er lang kø på solskinsdage.

Det er altså ikke de eneste gode spisesteder, vi har har på øen, og der er flere spændende steder, som jeg endnu har til gode at stifte bekendtskab med. Giv mig gerne en heads up, hvis du synes, jeg er overset noget virkelig godt ♥

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak 
©

Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Se flere indlæg fra skønne Amager

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Kat June 1, 2016 at 14:57

    Jeg vil lige slå et slag for Foodie, som ligger i starten af Amagerbrogade! De laver simpelthen nogle fantastiske sandwiches – masser af vegetariske! Min personlige favorit er med dadler, feta og mynte. De har i øvrigt også lidt varme retter, som dahl.
    Det er i øvrigt ren take away 🙂

  • Leave a comment

    %d bloggers like this: