Opskrift på en sommerfrisk myntesirup | By Bak
Dessert, kage & slik, Drinks & Snacks, Lately, Opskrifter

Opskrift på en sommerfrisk myntesirup

May 12, 2015

Sommerfrisk myntesirup opskriftCopyright

Her får du en en opskrift på myntesirup – en opskrift, som nemt kan konverteres til andre smagsvarianter, men denne er god til alt lige fra desserter, læskedrikke og Mojitos.

En af mine to do’s i maj er at lave en mynthesirup, og nu sætter jeg lige et smagfuldt flueben ved den opgave. Jeg har aldrig rigtig dyrket det med sirupper, men jeg synes oftere og oftere, at jeg mangler en sirup til at tilføre smag i mine desserter og drinks. Der er nu noget hyggeligt over de hjemmelavede sager i patentlågsglas – det giver lige det der ekstra til oplevelsen, når man er født æstetiker, og hvis du er til det også, så skal du altså prøve kræfter med min opskrift.

Sommerfrisk myntesirup opskrift

Det er nemt at lave, og du kan nemt fjerne mynte og erstatte med noget andet, f.eks. rabarber. Jeg har spekuleret på om solbær og lidt lakrids kunne blive til en god sirup også, men det har jeg endnu til gode at prøve af.

Sommerfrisk myntesirup opskriftSommerfrisk myntesirup opskrift

Her har jeg blandet en læskende saft med 2 tsk. sirup, 4 isterninger og vand. En skive citron havde ikke været dårligt, ligesom danskvand i stedet for postevand tilfører noget ekstra til drikken. Siruppen er god til rigtig mange ting, men jeg vil især anbefale den til:

Sommerfrisk myntesirup opskrift

Myntesirup – opskrift

250 gram rørsukker
2 dl vand
1 bundt friske mynteblade

Myntebladene rives af stængler og lægges i en kasserolle med vand og sukker. Bring det til kogepunktet, og lad det derefter simre til massen tykner. Når du slukker for blusset, må siruppen gerne føles lidt tyndere end du egentlig forestiller dig som resultatet, da den tykner lidt op under afkøling også. Det er vigtigt, at du bliver ved gryden og rører regelmæssigt. Si den færdige sirup for at få bladene sorteret fra, og lad den så stå til langsom nedkøling. Glem ikke at varm sukker virkelig brænder, så ikke noget med lige at stikke fingeren ned og mærke! Opbevar siruppen i køleskabet.

Kunne du lide opskriften og bliver du glad for at lave den, så del gerne resultatet med mig ved at tagge mig på Instagram (@bybak). Kærligst Dorte ♥

English recap: I made this mint syrup to use for soft drinks, Mojitos and desserts. I love to keep home made goodies in my kitchen house hold – it brings love into the servings 

…………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Se alle mine opskrifter

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal May 12, 2015 at 14:59

    Opskriften, jeg havde glædet mig til, og som også er nem at gå til. 🙂

  • Reply henriettep May 21, 2015 at 10:15

    når du siger et bundt mynte. Er det så en plante mynte? 🙂

    • Reply by.bak interior & lifestyle May 21, 2015 at 12:06

      Ja enten den potte, du køber eller også et tilsvarende bundt – i mit tilfælde fik jeg ikke jord med 😉

  • Reply Helle Odgaard July 14, 2015 at 22:31

    Hvor længe kan sådan en sirup holde sig i køleskabet? ☺

    • Reply by.bak interior & lifestyle July 29, 2015 at 14:59

      Tjah, det kan jeg ikke sige med sikkerhed, men man kan jo vælge at konservere den. Min rest blev smidt ud her efter ferien, så umiddelbart tænker jeg ikke, at den skal stå mange måneder i køleskabet. Atamon kunne være din ven til at forlænge holdbarheden, men du må nok selv prøve dig frem, da jeg ikke har gjort det selv. Kh Dorte

  • Reply Mette November 10, 2016 at 16:13

    Umiddelbart synes jeg den krystallisere??

  • Reply Susanne December 9, 2016 at 15:32

    Den krystalliserede også helt for mig, lige så snart den kom i køleskab… 🙁

    • Reply by.bak interior & lifestyle December 9, 2016 at 16:18

      Nej hvor mystisk, det gjorde den slet ikke her – kan det mon være noget med at den skal køle ned langsomt og ikke på køl? Tænker bare lige ud af boksen her… Kh Dorte

    Leave a comment

    %d bloggers like this: