Nemme og velsmagende madpandekager // Glutenfri opskrift | By Bak
Glutenfri opskrifter, Hverdagsmad, Lately, Opskrifter

Nemme og velsmagende madpandekager // Glutenfri opskrift

February 19, 2015

Super nem, hurtig og velsmagende opskrift på glutenfri madpandekager, som både kan serveres varme a la mexi style eller kolde, som jeg viser her.

Jeg nåde skisme 3 slags pandekager på pandekagedagen forleden, shit det er et niveau, man ikke skal gøre til en vane, men den ene gang om året, hvor man må gå all in på pandekager, der skal man ikke se mig misse dagen, he he.

Jeg vil gerne dele en opskrift med jer på nogle madpandekager, som vi laver jævnligt. Førhen købte vi tortillas, men for at få nogle glutenfri varianter på menuen, så har jeg altså anlagt mig en vane for at bage dem selv. Det er nemt og tager ikke lang tid, og de smager godt.

Opskrift på glutenfri madpandekager

Serveringsmæssigt er der jo flere veje at gå – serveres de varme er det godt med mexikansk tilbehør, altså som man gør med tortillas, men de her blev altså serveret kolde og i mundrette bidder. Jeg lod dem køle af, smurte dem så med en edamame-avocadocreme, lagde tyndskåret kyllingpålæg og ost på, og rullede. Sådan ved jeg nemlig at børnene spiser dem, men jeg lavede også nogle varianter med forårsløg, lidt krydderi og tomater. Du bestemmer helt selv, hvor avancerede de skal være. Når de er blevet rullet, så kram dem forsigtigt – på den måde holde de formen bedre.

TIP! Bliver der et par bidder til overs, så er de fremragende i madpakken dagen efter.

Opskrift – madpandekager

Ca. 1. dl majsmel

Ca. 1 dl. fuldkornsrismel

Ca. 1/2 dl. smagsneutral olie

1 æg

lidt salt og peber

Et stort glas mælk, måske lidt mere, men prøv dig frem.

De tørre ingredienser piskes først med olie og æg. Brug en elpisker, det giver det bedste resultat. Herefter tilsættes mælk lidt ad gangen, indtil du har en lind og en anelse tyk konsistens. De skal ende med at være tykkere end almindelige pandekager, så dejen skal ikke blive for tynd.

Bag dem ved rimelig høj varme, så de kun lige når at få lidt farve. De kan i øvrigt sagtens fryses ned til senere brug.

Opskrift på glutenfri madpandekager Opskrift på glutenfri madpandekagerOpskrift på glutenfri madpandekager

Opskrift – Edamame-avocadocreme

1 avocado

1 dl optøede edamamebønner

1 tsk. tørret paprika

1 tsk. tørret chili

lidt flagesalt

1 spsk hvidløgsolie

1 spsk citronsaft

2 spsk. skyr

Blend til en rustik, men lind konsistens og stil på køl til du skal anrette.

Cremen er en super sund dip/dressing med gode olier fra avocadoen og masser af protein fra bønnerne, og så smager den godt som dip til grøntsagsstænger eller på en rugbrødsmad med et drys sesamfrø og flagesalt på toppen.

Opskrift på glutenfri madpandekager

Fik du også spist en stak pandekager, eller holdt du dig i skindet? Apropos skindet, så må jeg konstatere at den seneste tids mange homeshoppings kommer til at stå mig i et kilo eller to, så jeg må vist hellere skrue lidt ned sukkercharmen ♥

English recap: These gluten free food pancakes were made to fulfill the official pancake day earlier this week. The edamame-avocado creme with cheese and chicken is a both easy, child friendly and delicious dish that also looks good.

………………….

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Se en oversigt over alle glutenfri opskrifter på bloggen
Se alle mine opskrifter

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Chalotte Kruse February 19, 2015 at 16:26

    Uh de ser lækre ud! Dem må jeg prøve en dag! 😀

  • Reply Frk. Hansen February 19, 2015 at 23:21

    Ej men hold nu op, hvor ser de pandekager lækre ud! En rigtig god idé til maden på farten. Dén er ikke altid lige sjov hvis den skal være gluten og mælkefri! Tusind tak for opskrifterne!
    Hav en skøn aften

  • Leave a comment

    %d bloggers like this: