Blær fra bloggeren, jeg må altså godt

Der sker en hel masse positivt omkring mig, ikke mindst omkring mine skærebrætter. Jeg synes derfor, det er på sin plads med lidt blær, for det har jeg lært at man godt må, når der er resultater at fejre.

Jeg har altid den der indre stemme, der siger, at jeg skal lægge lidt låg på og undrer mig ærligt talt ofte over, hvorfor I gider høre på mig. Jeg prøver så vidt muligt at holde mine egne resultater og gevinster uden for bloggen, da jeg respekterer, at I vel først og fremmest er her for at få noget med jer. I dag håber jeg imidlertid, at I vil glæde jer på mine vegne og tage imod lidt gedigen blær – for jeg er pisse stolt og glad, hvis jeg skal sige det på godt dansk!

I går fik jeg en venlig heads up fra en sød følger på IG. “Ved du godt, at dit skærebræt er i det nye Eurowoman?”… Øhhh nej, men jeg flyver da straks til kiosken, og jep, den er god nok. Lige der på side 62 hygger jeg mig i andet godt selskab.

Eurowoman_by bak_1Eurowoman_by bak_2Eurowoman_by bak_3Eurowoman_by bak_6

Ikke blot denne feature gør mig kisteglad, for jeg er faktisk også pænt stolt og tilfreds med at se mine skærebrætter i Stilleben, som nu har fået dem på webshoppen også.

Stilleben

WOW, tror mit hjerte lige har sprunget mindst fire slag over. Jeg har jo ikke lagt så få timer i udviklingen af mit lille grafitti univers og jeg kan da godt afsløre at det ikke er få gange, jeg har tvivlet på projektet. som I måske husker fra et tidligere indlæg, så har jeg da også besluttet rent faktisk at lukke ned for min webshop og fokusere mine kræfter mere på bl.a. bloggen, men også nogle andre projekter, som jeg ikke kan løfte sløret for endnu.

Man kan jo undre sig, når nu det går så godt, hvorfor jeg beslutter at lukke ned, og I skal da også vide, at jeg er VILDT taknemmelig for al den fine opbakning, jeg mærker fra jer – for interessen for mit lille grafitti-univers. Dog må jeg sande, at jeg ikke har apparatet til at tage det til next-level, og jeg er altså en alt-eller-intet pige, så jeg har derfor besluttet at fortsætte min designproces bag linjerne og lade tiden vise, om jeg på sigt kan få nogle spændende samarbejder op at stå. Webshoppen lukker og slukker pr. 30. september 2014, så det er nu I skal slå til, hvis I skal nå det. Gå til shoppen her.

Eurowoman_by bak_5

Selvom jeg står ved min beslutning, så skal jeg da ikke være for fin til at indrømme, at jeg får lidt blod på tanden, når jeg ser et af mine produkter i så fint selskab. Jeg flyver på en sky af stolthed og taknemmelighed – det er dejligt at høste lidt anerkendelse for alt det arbejde, jeg har lagt i mine produkter, men det er altså MiNDST lige så dejligt at have loyale læsere, som deler og informerer mig. Tak fordi I altid har min ryg, det er den største gave!

English recap: Greatfulnes covers todays post in one word. Yesterday I discovered that my graffiti cutting boards are featured in a danish fashion magazine “Eurowoman” which in two ways really made me happy. First of all to be featured in a print magazine which I´ve dreamt of for such a long time, but secondly I only discovered this thanks to a reader who had seen it and gave me a heads up. To have such dedicated readers is just a gift. Also one of the most famous interior shops in Denmark, Stilleben, now sells my cutting boards.

………………………………..

LINKS:
Go to Stilleben webshop here
Go to BY BAK webshop here

Read my post about stopping the production and closing the webshop here

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

15 thoughts on “Blær fra bloggeren, jeg må altså godt

  1. Det er også bare så super sejt gået… Tillykke endnu engang :0) Blær er helt på sin plads og Blær du dig bare lidt mere :0)

  2. Jeg har fulgt dig i lang tid – jeg synes det er så flot at nogen har mod til at få ide til virkelighed. Tænkte faktisk på dine skærebrædder da jeg var i Stockholm inde i min yndlingsbutik granit og der lå nogle med grafisk print – og så tænkte jeg hvor fine dine med pletterne er. Man skal aldrig sætte sit lys under en skæppe – det er en dum dansk vane. Tillykke og fedt at du roser dig selv! Kh fra Tine

    1. Aj tak , hvor er det altså dejligt at høre fra en, som “dukker op fra det skjulte”. Det er så dejligt at høre, at du har tænkt på mine pletter i sådan en fin sammenhæng og at det åbenlyst virker helt ok lige at træde et skridt væk fra det øvrige indhold ogfejre succes´erne med jer, som jo er med til at skabe dem trods alt. Så tak – for støtten, for at læse med og for tiden du tog til at lægge kommentaren. RIGTIG GOD DAG :-) Kh. Dorte

  3. Åh hvor fint Dorthe:) Tillykke med det, det er bare så specielt at blive omtalt i et blad når man ligger så mange kræfter i ens produkter:)
    Sker så mange spændende ting for dig for tiden:) – dejligt

Leave a comment